Lige nu
Aabenraa Kunsthandel Det gule hus Gågaden Aabenraa Udstillinger Forretning Anne Lildholdt Jensen Martin Jensen Mette Joensen Maleri Design Keramik

Lige nu udstilles: 100% fremmed

10. august - 31. august

Medvirkende kunstnere: Anne Lass (DE/DK), Anne Lildholdt Jensen (DK), Dorthe Saldern Meier (DK), Eskild Beck (DK), Fanny Lundgren (DK), Francois Top (FR/DK), Gabriele Beismann (DE/DK), Hasko Hasko (SY/DK), Heike Jacobsen (DE/DK), Ivan Boskoviç(DE/CS), Joachim Pohlenk (DE), Karol Obroslak (PL/DK), Kirsten Schrøder (DK), Konstantinos Patsios (GR), Lars Waldemar (DK), Leif Gerhard Nissen (DK), Linda Lildholdt (DK), Lisa Strøander (DK), Lisbeth Parisius (DK/NL), Lise Tuxen (DK), Martin Jensen (DK), Mette Joensen (DK), Sirma Kekeç(DE), Steve Baelen (BE), Swaantje Güntzel (DE).

Udstillingen ’100% fremmed’ hører under med det nationale kunstprojekt ’100% fremmed?’, der gæster Aabenraa i august. I udstillingen bearbejder 25 kunstnere fra både ind- og udland temaet fremmedhed ved at tilgå deres kunstproduktion på en hidtil "fremmed" måde. Efter krav er alle værker på A4-papir og uindrammende. Hvor det nationale projekt viser historier, der skal bryde med menneskelige kategoriseringer og nationale skel, så tematiserer udstillingen ligeledes forskellighed. Med værker ophængt mixet og tæt side om side, tvinges kunstnernes nationaliteter, billeder og udtryk ind i en vis homogenitet, der både samler deres mangfoldige udtryk i ét og samtidig individualiserer de enkelte værker på nye måder. Billederne bliver således unikke og ”fremmede” i en ny kontekst blandt de andre værker og gennem deres forskelligheder, men får også et nyt tilhør i helheden, de medskaber.

 

Udstillingen åbnede d. 10. august og har et specielt event tilknyttet d. 23. august kl. 15-16 med bl.a. oplæsning, en performance og aktiviteter for de fremmødte.

Copyright @ All Rights Reserved

Adresse:

Ramsherred 15

6200 Aabenraa


Åbningstider:

Mandag til fredag 11 - 17.30

Lørdag 10 - 14